Bonden der pløjer (1986). 100cm x 90cm.
Jeg havde i 1980’ene og 1990’erne et samarbejde med arkæologerne Ditlev Mahler og Steffen Stummann Hansen, som bl.a skrev bogen Om arkæologi Hans Reitzels Forlag 1983.
Her et maleri med en ard, som var den første plov man brugte historisk. Den kunne ikke vende jorden og kendes herhjemme fra bondestenalderen 4. årtusinde f. kr. Afbildninger af den kendes først fra helleristninger fra bronzealderen. Den blev afløst af hjulploven herhjemme i yngre romersk jernalder 200-400 e.kr. Hjulploven kunne vende jorden og høstudbyttet blev derfor hævet betragteligt. Den vendte jorden i 20 cm. dybde og indførelsen betød en omlægning til lange smalle agre. Den blev også kaldt ‘den tunge plov’. Hjulploven prægede dyrkningssystemerne op til landboreformerne, hvor svingploven gjorde sit indtog og som endeligt udkonkurrerede hjulploven omkring 1850.
Bonden der pløjer (1986). 100cm x 90cm.
Jeg havde i 1980’ene og 1990’erne et samarbejde med arkæologerne Ditlev Mahler og Steffen Stummann Hansen, som bl.a skrev bogen Om arkæologi Hans Reitzels Forlag 1983.
Her et maleri med en ard, som var den første plov man brugte historisk. Den kunne ikke vende jorden og kendes herhjemme fra bondestenalderen 4. årtusinde f. kr. Afbildninger af den kendes først fra helleristninger fra bronzealderen. Den blev afløst af hjulploven herhjemme i yngre romersk jernalder 200-400 e.kr. Hjulploven kunne vende jorden og høstudbyttet blev derfor hævet betragteligt. Den vendte jorden i 20 cm. dybde og indførelsen betød en omlægning til lange smalle agre. Den blev også kaldt ‘den tunge plov’. Hjulploven prægede dyrkningssystemerne op til landboreformerne, hvor svingploven gjorde sit indtog og som endeligt udkonkurrerede hjulploven omkring 1850.