Så er billedet Selvportræt – mens verden står i brand tæt på at være færdigt. Det er et dystopisk selvportræt, og det er også intentionen – da der overordnet set ikke er så meget at smile af for tiden. Det er jo lige før, at det er en ‘terminal beskrivelse’ af Per Johan Svendsen.

Det skal også lige nævnes, at jeg kunstnerisk set føler mig stærkt beslægtet med de tyske revolutionære ekspressionister (Otto Dix, Georg Grosz, Max Beckmann m.fl.) fra 1920erne, som beskrev den klaustrofobiske stemning i Weimarrepublikken med dens skisma med den nazistiske trussel mod demokratiet og moderniteten. Så i udstillingen ‘Det Kolde Øje’ om disse kunstneriske strømninger på Louisiana for nogle år siden. Man var efterfølgende ramt af en isnende kold fornemmelse; ikke just charmerende kunst kan man sige – jeg ser klare paralleler til nutidens skisma med højreradikalismen angreb på demokratiet, racismens fremmarch og autoritære angrebskrige, der krænker folkeretten og princippet om ‘nationernes ret til selvbestemmelse’.